Amme bh guide
Har du brug for hjælp og inspiration til dit amme bh køb? Så er du kommet det helt rigtige sted hen.
Her finder du en kort udgave af ammebh.dk's amme bh guide. Hvis du vil have den lange version med links til amme bh'er, sammenligninger, fordele og ulemper så kan du få tilsendt den direkte til din e-mail ved at tilmelde dig her på siden.
OBS! Der kommer ny persondatafordning 25. maj. Det betyder at vi er ved at opdatere vores procedurer for at passe endnu bedre på dine informationer og informere dig endnu bedre om hvordan vi gør det. Mens vi arbejder på forbedringerne er det desværre ikke muligt at få guiden tilsendt på mail. Der åbnes op for guiden igen indefor få dage. Undskyld ulejligheden!
Kan jeg købe en amme bh inden fødslen?
Allerede fra starten af graviditeten ændrer brysterne form og bliver større.
Hvor tidligt, hvor meget og hvornår man ender med at have den blivende størrelse for resten af ammeperioden varierer fra person til person. Men som en tommelfingerregel siger mange, at brystet har sin blivende størrelse ca. 3 uger efter fødslen.
De færreste synes dog om at vente med at købe en amme bh til 3 uger efter fødslen. Og det vil jeg heller ikke anbefale. Det er nemlig af afgørende betydning at amningen kommer godt i gang og derfor vil en form for amme bh med opluk, der giver nem adgang til amning (og er behagelig imens) være at foretrække fremfor en almindelig bh.
Det kan derfor være en fordel at købe en god strækbar amme bh inden fødslen som du kan bruge i graviditeten hvor brysterne ændrer form og størrelse (og ofte er ømme) og i perioden efter fødslen hvor mælken løber til og brystet finder sin rette størrelse.
I den lange version af amme bh guiden (som du kan få tilsendt på mail ved at ) kan du læse om fordele/ulemper ved at vælge en strækbar amme bh inden fødslen.
Hvilken amme bh skal jeg vælge
Hvilken amme bh du skal vælge afhænger primært af din størrelse men også hvor du er henne i ammeforløbet. Og selvfølgelig også af hvor mange penge du ønsker at bruge på det.
Der er ikke en facitliste, men ud fra hvad du vægter (og det vil du være klogere på efter at have læst amme bh guiden) så er der forskellige amme bh’er, der er gode indenfor det felt. Og dem peger guiden på.
Det der adskiller en amme bh fra en almindelig bh er, at amme bh’en har et lille klikspænde ved hver skål, så stoffet kan klikkes af stroppen og foldes ned.
Det giver adgang til nem amning uden at bh’en skal tages af eller krænges over brystet. For at sikre at bh’en bliver siddende på plads når stoffet er foldet ned, så fortsætter stroppen på en amme bh ned på ydersiden af brystet til bunden af bh’en. Dvs. du kan klikke spændet op og folde stoffet væk mens bh’en bliver siddende på plads.
Nogle kvinder kommer gennem et helt ammeforløb med en almindelig bh uden ammeopluk. De fleste vil dog finde det både besværligt og lidt kluntet – især hvis du ammer udenfor hjemmets fire vægge. Så en amme bh med ammeopluk er klart at foretrække.
Da en amme bh egentlig bare er en bh med ammeopluk, så gælder alle de samme principper for amme bh’er som for en almindelig bh. Dvs. størrelsen vælges ud fra din omkreds (hvor bred du er rundt om kroppen) og din skål (hvor store dine bryster er).
Og når det kommer til hvad der er en god amme bh, så er det præcis de samme kriterier som hvad der er en god bh: den skal sidde godt, være behagelig at have på og give god støtte.
Og så alligevel. For mens brysterne ændrer sig under graviditeten og efter fødslen kan det være svært at finde den præcise størrelse. Og måske oplever du også ømme bryster? Så kan det svært at bruge en alt for stram amme bh.
I den lange version af amme bh guiden (som du kan få tilsendt på mail ved at ) kan du læse om fordele/ulemper ved de forskellige strækbare sømløse amme bh'er - med/uden padding og med/uden bøjle.
Hvis du har meget stor barm og oplever at de elastiske enten ikke passer dig eller ikke giver nok støtte (for det gør de ikke til en stor barm) så skal du i stedet kigge på amme bh’er til stor barm.
Kan jeg gå ud fra min normale bh størrelse?
Amme bh størrelser følger almindelige bh størrelser. Dvs. at du skal regne med at bruge samme størrelse som du bruger i "almindelig bh".
Hvis du kender og har fået målt dig til din størrelse, så er det min anbefaling, at du tager udgangspunkt i det. Dog skal du være opmærksom på at hvis du har fået målt din størrelse et sted, hvor de ved, at deres bh'er giver sig meget ved brug, så kan du opleve, at skulle have amme bh'en i en større omkreds. De bedste amme bh'er giver sig nemlig stort set ikke ved brug. De er meget faste i materialet. Det drejer sig især om amme bh’erne til stor barm, da de er meget faste i materialet for at kunne give ordentlig støtte til en stor barm.
I den lange version af amme bh guiden (som du kan få tilsendt på mail ved at ) kan du læse mere om omregningstabeller for de strækbare ammebh'er (det er dem der fås i størrelserne S-XXL).
Hvordan finder jeg min bh-størrelse?
Hvis du ikke kender din bh størrelse (eller gerne vil dobbelttjekke) kan du selv måle dig.
I den lange version af amme bh guiden (som du kan få tilsendt på mail ved at ) kan du læse en detaljeret vedledning. Du kan også finde den online her: find din størrelse.
Hvad gør jeg hvis amme bh'en alligevel ikke passer?
Det er ikke noget problem. Så bytter vi den bare.
Når du handler på nettet (i danske butikker) har du ALTID 14 dages returret. Det er et lovkrav. Det betyder, at du altid kan returnere dine varer og og få dine penge retur.
Hos ammebh.dk er returretten udvidet til at gælde 30 dage. Det betyder, at du kan sende retur og byttet til en anden størrelse eller få penge retur i 30 dage.
Du er meget velkommen til at bestille flere forskellige amme bh'er og/eller størrelser og sende dem retur, du alligevel ikke ønsker at beholde. Du må prøve dem på helt som i et prøverum. Du må bare ikke klippe mærkerne af eller tage amme bh'erne i brug, hvis du vil have alle dine penge retur ved returnering.
Hvis du gerne vil prøve en masse uden at pengene bliver hævet på dit kort, kan du tage prøverummet med hjem. Når du tager prøverummet med hjem betaler du kun for de amme bh'er du ender med at beholde. Og du kan få helt op til 30 dages kredit.
Læs mere om fragt, returnering og om at tage prøverummet med hjem: fragt & retur >>